top of page

Knækbrød med lakrids og timian

  • ninaaskov
  • 20. jul. 2023
  • 1 min læsning


Egentlig er jeg så færdig med lakrids i mad og desserter - men lige netop her, bruger jeg det stadig. Det løfter nemlig knækbrødet til et helt andet niveau og gør at det ene stykke tager det andet.


Til 2 plader:


1 dl hørfrø

1 dl havregryn

1 dl sesamfrø

1 dl græskarkerner

1 dl grahamsmel

1½ dl hvedemel

1 ts. salt

1 ts. tørret timian af god kvalitet

1 ts. lakridsrodspulver eller ½ ts. lakridspulver

1½ dl vand

1 dl olivenolie


I en stor skål blandes først alle de tørre ingredienser, som derefter æltes sammen med vand og olivenolie. Lad det stå og trække 10 minutter, og rul så halvdelen af dejen ud mellem to oliepenslede stykker bagepapir til en stor helt flad firkant, som ridses i store firkanter.


Gentag processen med den anden halvdel af dejen og bag så begge plader samtidig i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i 25 minutter.


Tag dem ud, køl dem af og opbevar dem i en lufttæt beholder.


Comments


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page