Madpakkemuffins
- ninaaskov
- 7. mar. 2023
- 2 min læsning
Opdateret: 27. mar. 2023

Virkelig lækre muffins, der smager efter mere - og en meget fleksibel opskrift, hvor det ene nemt kan skiftes ud med det andet, alt efter hvad man nu lige har i skabene.
De er gode på farten, da de er nemme at transportere og spise - og så mætter de ganske godt.
Til 12 stk.
1 dl mix quinoa eller hvid quinoa
3 dl knuste dåsetomater
1 ts. salt
1 ts. tørret oregano
1 ts. røget paprika
1 ts. sød paprika
1 ts. løgpulver
60 g vegan block eller smør
100 g spegepølse skåret i helt små tern (jeg har brugt fasansalami fra Klosterhedens Vildt)
2 dl soyamælk eller sødmælk
2 spsk. hvidløgsflødeost eller anden flødeost
1 mellemstort finthakket løg
2 fed knust hvidløg
1 dl hakket palmekål eller grønkål, spinat, brændenælder eller ramsløg
2 dl revet cheddar eller vegansk smelteost
2 æg
2 dl hvedemel
1 dl groft mel- ølandshvede, grahamsmel eller andet
I en kasserolle puttes quinoa sammen med de knuste tomater og 1 ts. salt. Lad det komme op at koge, skru ned til medium varme og lad det småkoge under låg i ca. 15 minutter. Rør lidt engang imellem. Sluk for varmen og lad quinoaen stå og trække ca. 10 minutter.
I en lille gryde smeltes vegan block. Brug noget af det til at pensle en 12 huls muffinform. Når det er smeltet, tilsættes spegepølseternene og koger lidt med et minuts tid, inden gryden tages af varmen og 2 dl soyamælk tilsættes, sammen med det hakkede løg, knust hvidløg, paprika, røget paprika, oregano, løgpulver, hakket palmekål, hvidløgsflødeost og æg. Rør det hele godt sammen.
I en stor skål blandes hvedemel sammen med groft mel, bagepulver og 1½ dl revet cheddar.
Når quinoaen er klar og kølet lidt ned, blandes den med indholdet af den anden gryde, og til sidst hældes det hele ned i skålen med mel. Bland det hele sammen med en dejskraber og fordel derefter dejen i muffinformens 12 huller. Drys med den sidste ½ dl revet cheddar.
Bages i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i 25 minutter.
Comments