Aspargesmayo + en vegansk udgave
- ninaaskov
- 18. apr. 2023
- 1 min læsning
Opdateret: 25. apr. 2023

Når du skræller hvide asparges, så lad være med at smide skrællerne ud. Put dem i stedet i en kasserolle med 3 dl solsikkeolie og lad det lige komme op at koge. Tag kasserollen af varmen, og lad skrællerne stå og trække i olien i et par timer. Tag så skrællerne op og hæld olien på en skoldet flaske. Det er overraskende, så meget det smager af asparges. Lav så denne skønne aspargesmayo af olien.
Går virkelig godt til rejer, krebs og jomfruhummerhaler - ja faktisk alt godt fra havet (undtagen sild)
Til 2½ dl aioli:
2 æggeblommer
1½ ts. Dijonsennep
½ ts. fint salt
2 dl aspargesolie
I et højt glas eller målebæger piskes æggeblommerne med salt, sennep og citronsaft med en el-pisker. Pisk i et helt minut inden aspargesolien hældes i, en lille smule ad gangen under konstant piskning. Når al olien er brugt, er der i stedet den skønneste mayo, der smager virkelig meget af asparges.
Vegansk aspargesmayo
Til 3 dl:
3/4 dl slimet væske fra kikærter på dåse
1 spsk. citronsaft
2 dl aspargesolie
1 ts. dijonsennep
½ ts. fint salt
Put samtlige ingredienser i et højt blenderbæger og blend det hele sammen med en stavblender til en cremet mayo.
Comments