Hvide asparges med fjordrejer og dildmayo
- ninaaskov
- 21. apr. 2023
- 1 min læsning
Opdateret: 25. apr. 2023

Virkelig delikat forret. Lav dildolien og evt. dildmayoen dagen i forvejen, så kan det hele bikses sammen på få minutter.
Til 2-3 pers.
6 store hvide asparges
10 g vegan block
lidt fint salt og friskkværnet, sort peber
saften af ½ citron
150 g håndpillede fjordrejer
10 små kviste dild
Dildmayo:
Se opskrift her
Skræl de hvide asparges med en kartoffelskræller og knæk bundene af. Gem evt. skrællerne til at lave apargesmayo af senere. Se opskrift her.
På en pande smeltes vegan block og de hvide asparges svitses herpå ved middel varme et par minutter på hver side (ja, jeg ved godt, at de er runde, men du ved, hvad jeg mener). Læg låg på, sluk for blusset og lad dem stege færdige i eftervarmen.Drys med salt og friskkværnet, sort peber.
Serveres med fjordrejerne, et skævt citronsaft, dildmayo og friskklippet dild.
Comments