top of page

Flækærter med majs og rød peber

  • ninaaskov
  • 27. okt. 2023
  • 1 min læsning



En dejlig mættende vegetarret, hvor man ikke mangler kødet, da der er masser af smag og andre ingredienser, der virkelig mætter. Et lidt mere spicy alternativ til gule ærter. Det er en simpel ret, der det meste af tiden passer sig selv. Husk blot at sætte flækærterne i blød 10 timer, før du går i gang med madlavningen.



Til 3 pers.


4 spsk. olivenolie

1 finthakket rødløg

2 fed knust hvidløg

1 squash skåret i små stykker

1 rød peberfrugt skåret i små stykker

½ ts. knust chipotle chili

1½ ts. røget paprika

1 dl hakkede valnødder

150 g flækærter

5 dl vand

2 ts. salt

3 laurbærblade

1 håndfuld finthakket frisk timian

3 dl frosne majs


Til servering: cremefraiche eller Oatly iMat Fraiche + finthakket persille



Sæt flækærterne i blød i rigeligt med koldt vand minimum 10 timer, før de skal bruges. Derpå kasseres det vand, de har stået i blød i og flækærterne skylles grundigt inden de kommes i retten.


I en gryde svitses rødløg, hvidløg, chipotle chili, røget paprika og squash i olivenolien. Drys med salt og rør godt rundt ved lidt over middel varme. Fortsæt med at røre af og til, indtil squashstykkerne begynder at smatte ud. Tilsæt rød peber og fortsæt med at røre. Når peberfrugten begynder at blive blød tilsættes valnødder og flækærter. Rør rundt igen og tilsæt 5 dl vand, timian og laurbærblade.

Læg låg på og når det hele kommer op at koge, skrues ned til middel varme. Rør rundt af og til og lad ellers det hele stå og hygge sig ved lidt under middel varme (lige varme nok til at det bobler lidt) i 30-40 minutter. Derpå vendes majsene i og der smages til med evt mere salt .




Comments


©2022 by Ninas Køkken. Skabt med Wix.com

bottom of page